Nyheder

Kontingentopkrævning

03.12.2015 21:13 Forfatter: DFOI

Kære medlem af DFOI

Du betaler måske dit årskontingent på betalingsservice? Du har måske bemærket, at den automatiske betaling af foreningens kontingent er blevet slettet i din oversigt over betalinger?

Som du måske også ved, har vi fået et nyt system med medlemskartotek og medlemskontakt gennem noget, der hedder Winkas. I systemet er der også et regnskabssystem og betalinger med Dankort på nettet.

Vores kontingentopkrævningssystem bliver fra næste år også styret gennem Winkas, det er stadig NETS og betalingsservice, der gennemfører opkrævningerne, men det betyder desværre at vi skifter system i NETS.

Sletningen af din kontingentbetaling i betalingsservice har INGEN betydning for 2015-betalingen, men ved næste kontingentbetaling for 2016 vil vi gennem Winkas og NETS sende opkrævninger på papir til vores medlemmers adresser og vi beder dig  betale 2016 kontingentet i netbank eller bank og så tilmelde kontingentet for fremtiden i betalingsservice.

Vi beklager bøvlet men det er jo nye tider, og vi forsøger at gøre administrationen af foreningen lettere for kasserer og bestyrelse.

Venlig hilsen

Jens Schultz
kasserer

 

 

 

js@dfoi.dk

 

NB: Vi har stadig 78 medlemmer i vores kartotek, der endnu ikke har registreret sig med sin e-mail-adresse eller er registreret med en forkert. For at rette det gå da ind på:

http://dfoi.dk/login.asp?wkid=21331&navid=24

Brugernavn er dit medlemsnummer (står på dit blad)

Standardpasswordet er 1234…men altså KUN for de personer, der ikke har registreret sig endnu. Hár du ladet dig registrere er det din e-mail-adresse, der er brugernavnet – passwordet kender du selv…..